Siden sidst…

Siden sidst…har vi fået ny bestyrelse, som vi hen over de næste måneder præsenterer mere omkring her på denne side…(åbner ny fane)

 

Mette og Kelvin har trukket sig ud på sidelinjen, og i stedet er Charlotte, Pia og Stefan trådt ind. Helle og Tina er suppleanter. Og ellers er Mira, Lotus, Jette og Lissi gengangere med de samme poster. (på billedet mangler Lotus og Charlotte)

 

 

Husk at du også altid kan finde referater (og datoer for tidligere og de næste møder) på denne side (åbner ny fane) ved at køre musen henover ordet “referater”

 

Efter generalforsamlingen havde vi den 31. maj et meget effektivt konstituerende bestyrelsesmøde! Det er tydeligt, at der er kommet nye kræfter til og dermed ny energi til fremdrift.

 

 

Vi har planlagt at mødes følgende dage henover sommeren (minus juli).

Onsdag den 13. juni kl. 17.00-18.30 Fællesspisning, derefter Bestyrelsesmøde fra 18.30-21.30 (ja, i omvendt rækkefølge end normalt.)

Tirsdag den 14. august 16.00-18.00 Bestyrelsesmøde, som vi planlægger at holde i Fruering Forsamlingshus, derefter fællesspisning fra kl. 18-20

Lørdag den 8. september kl. 10.00-14.00 Medlemsdag med arbejdsgrupper til brainstorming og udarbejdelse af opgaver. Inkl. frokostfællesspisning.

 

Og der er selvfølgelig fællesspisning hver gang også (hvor man selv medbringer en ret til fællesbordet!), omend der nogle gange i stedet vil være et forlænget bestyrelsesmøde, så vi kan være produktive og få fordybet os i nogle ting.

 

Det skifter lidt hvor vi er henne. Vi foretrækker Medborgerhuset i Skanderborg på Vestergade 14A, da vi her kan spise sammen i hyggelige omgivelser. Er det optaget, har vi adgang til fælleshus på Poul La Cours Vej.

 

 

Skal vi ikke spise, men bare have et langt bestyrelsesmøde, vil vi nogle gange være i lokalerne på Fælledet ved kommunen. Men vi tager også på udflugter, hvor vi har besøgt Hertha, samt regner med at tage ud til Fruering i august i deres forsamlingshus. Så tjek altid i begivenheden på facebook, eller det som jeg skriver som blogindlæg her.

 

Næste møde den 13. juni er i medborgerhuset med fællesspisning fra kl. 17!

(Facebook-event er her…)


 

Og ellers er vi så langt, at det snart skal besluttes, hvilken grund vi ender med at bo på, hvor det hælder til kommunens grund i Fruering, men stadig med andre i spil.

 

Samtidig har vi udarbejdet en finansiel plan, hvor de op til 20 boenheder, der står på ventelisten til at eje deres eget hus og lille grund, som de første skal overveje, om de vil engagere sig og købe deres grund for 200.000. Dette vil fungere som betaling af hele grunden som helhed, hvorefter de fonde vi skal søge derefter skal gå til fælleshus og bygning af lejligheder. 

Så dette bedes de fremtidige grundejere tage stilling til her henover sommeren med afsluttende beslutning i sensommeren. I august og september følger så den endelige beslutning af grunden samt info omkring hustyper man kan bygge i forhold til bæredygtighed, og ting vi nødigt ser pga. forurening etc., så alle kan tage helt stilling ud fra, hvad vi sammen vedtager.

OBS: Dette er stadig under udarbejdelse og kan nå at ændres, men det er hvad vi har snakket om for nyligt. Medlemmer af ventelisten er velkomne til at komme med andre ideer.


 

En sidste ud af meget info, handler om GDPR, som også er tilføjet vores ventelisteside.

GDPR: Ifølge Persondataloven har du ret til at vide, hvordan vi behandler dine kontaktoplysninger (læs evt. denne artikel for foreninger). Vi gemmer alle indkomne oplysninger i vores mailbakke i gmail, samt på en oversigt i et excel-ark, hvor vi samler alle personer på ventelisten.

 

Ønsker du at blive slettet fra liste og mailprogram, eller få adgang til hvilke oplysninger, vi har på dig, er du velkommen til at skrive en mail til os.

 

Vi tager ofte billeder til vores fællesspisninger og begivenheder. Vi antager, at du ønsker at være med på disse offentlige billeder, som bliver lagt på hjemmesiden og i Facebookgruppen og evt. brugt i videre presse. Vi spørger dog oftest om samtykke, når vi tager billederne, men ønsker du sidenhen at få slettet et billede, hvor du er på, eller få dig sløret på dette billede, så skriv venligst præcist hvilket billede det drejer sig om.

 

Kontakt os på mail hvis du har spørgsmål eller find os på Facebook

Meld dig til nyhedsbrevet og få sidste nyt i din indbakke herfra…

 

Med venlig hilsen

Sekretær Lotus Ananda Holm